Lydighed

Hvalpe:

Kurset bygger på positiv indlæring og skal hjælpe dig med at skabe en god relation mellem dig og din hund.

Træning med venlighed, små krav og mange gode belønninger, giver dig en hund, der lystrer med glæde.

Det er vigtigt, at du begynder så tidligt som muligt at arbejde med din hund, så I får en god start på jeres samvær. Under hvalpetræningen får du mulighed for at lære din hund grundlæggende lydighed. Desuden får du råd og vejledning i, hvordan du gennem træning og leg samarbejder med din hund om forskellige opgaver.

Træning i form af samvær og leg med andre hunde bør startes snarest efter hunden er kommet til sit nye hjem (9 uger).

Kravlegård:

I kravlegården arbejdes der primært med følgende:

  • Socialt samvær med andre hvalpe bl.a. fri fælles leg
  • At kalde hvalpen til dig
  • At gå pænt i snor
  • Lidt grundlæggende lydighed (bl.a. ”Sit” og ”Dæk”)
  • At lege med din hvalp
  • At bruge “naturen som legeplads” o.l.
  • Kontaktøvelser (søge kontakt til fører)

Som udgangspunkt er varigheden af kravlegården 7 lektioner af 1 time. Herefter fortsættes på hvalpeholdet.

Hvalpehold:

På hvalpeholdet bygges der videre på de ting, du har lært i kravlegården udvidet med bl.a.:

  • At opstille forbud for hvalpen (”Nej”kommando)
  • At lære hunden at respektere sin ejer
  • At hunden lader sig berøre af andre og fremvise sine tænder, ører m.m.
  • At lege ”apport” og ”spring”
  • Miljøtræning

Som udgangspunkt er varigheden af hvalpeholdet 12 lektioner af 1 time.

Efter hvalpeholdet fortsættes på Familiehund 1.

Familiehunde/unghunde:

Her arbejder vi videre med hvalpe (fra ca. 6 mdr.), som har gennemgået hvalpekurset og unghunde, som ikke har modtaget træning før.

På familiehundeholdet arbejdes der med:

  • Almen lydighed, som gå pænt, blive siddende, dæk m.v.
  • Komme når der kaldes
  • Bære ting som f.eks pose fra indkøb, avis, pengepung eller lignende
  • Apportering
  • Næseøvelser som, frit søg, finde personer (f.eks børnene i familien, spor)
  • Lade sig ”undersøge/berøre” af fremmede
  • Kontaktøvelser (søge kontakt til fører)
  • Sjove ting/tricks – herunder bagbenskontrol, bruge tunnel m.v.
  • Miljøtræning som f.eks tur i byen, tur til skov, tur til strand, køre i bus, køre med tog.

Dette arbejdes der med på familiehunde 1 og familiehunde 2.

Rallyhold:
For hundeførere, der ønsker at gå rally med deres hunde både for sjov og målrettet mod konkurrence.

 

Konkurrencehold: Det primære mål er træning til deltagelse i konkurrence. Der arbejdes derfor målrettet efter DcH’s konkurrenceprogram med indlæring og finpudsning af de momenter, der indgår i konkurrenceprogrammet. Konkurrenceprogrammet vil som sådan ikke blive trænet, men alle delmomenter til øvelserne, vil blive trænet. Dette gælder alle konkurrencehold. Vi tilbyder træning inden for alle klasser i lydighed.

C-konkurrence:

For hundeførere, der ønsker at gå i konkurrence i C-klassen. Hundeførerne træner som udgangspunkt ud fra oplæg fra træneren. I træningen hjælper alle hinanden ud fra den enkelte hunds/førers behov.

B-konkurrence:

For hundefører, der er rykket op fra C-klassen. Desuden for hundeførere med ny hund, hvis de tidligere har konkurreret i B, A eller E-klassen.

Hundeførerne træner som udgangspunkt ud fra et oplæg fra træneren. I træningen hjælper alle hinanden ud fra den enkelte hunds/førers behov.

A-konkurrence:

For hundeførere, der er rykket op fra B-klassen.

Hundeførerne træner primært ud fra et oplæg fra træneren og udgangspunktet i træningen er, at alle hjælper hinanden.

Der lægges især stor vægt på arbejdsøvelserne, da det er arbejdsøvelserne, der kræver en del hjælp. Men vi træner selvfølgelig også lydighed.

E-konkurrence:

For hundeførere, der er rykket op fra A-klassen.

Der trænes primært ud fra hundførernes ønsker og udgangspunktet i træningen, er at alle hjælper hinanden.

Der lægges dog især stor vægt på arbejdsøvelserne, da det er arbejdsøvelserne, der kræver en del hjælp. Vi træner selvfølgelig også lydighed.